I det middelalderlige Paris lever den vanskabte, pukkelryggede klokker, Quasimodo, et skjult liv i Notre Dames klokketårne. Her opdager han den billedskønne sigøjnerpige Esmeralda, der er lige så smuk, som han selv er hæslig. Quasimodo bliver dybt forelsket i Esmeralda og forsøger at redde hende fra en falsk mordanklage ved at give hende et tilflugtssted i kirken. Men hans nederdrægtige værge Claude Frollo og den flotte Kaptajn Phoebus forkludrer tingene ...
Denne berømte klassiker indeholder alt det, der gør en fortælling usædvanlig medrivende.
Victor Hugo, 1802-1885, berømt fransk digter, romanforfatter og dramatiker af den romantiske bevægelse. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker "Klokkeren fra Notre Dame" (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og "De elendige" (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx "Les Contemplations" og "La Légende des si&ècles".
Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.