Snemanden. Eventyr af H. C. Andersen.
I morgenstunden var kΓ¦ldervinduerne frosset til, de bar de dejligste isblomster, nogen snemand kunne forlange, men de skjulte kakkelovnen. Ruderne ville ikke tΓΈ op, han kunne ikke se hende. Det knagede, det knasede, det var just et frostvejr, der mΓ₯tte fornΓΈje en snemand, men han var ikke fornΓΈjet; han kunne og burde have fΓΈlt sig sΓ₯ lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde kakkelovns-lΓ¦ngsel.