Politiske skrifter

· Klim
eBook
265
페이지
검증되지 않은 평점과 리뷰입니다.  자세히 알아보기

eBook 정보

Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus' (1712-1778) mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi. De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.

Rousseau fremstilles ofte som en rodet og usammenhængende tænker med hang til drømmerier. Flere af teksterne i denne bog viser ham som det stik modsatte, idet han her anvender sine tanker på konkrete problemstillinger.
Bogen indeholder også hans vigtige første afhandling, der er et opgør med sin samtids fremskridtsoptimisme. Teksten introducerer mange af de vigtigste principper i hans tænkning og viser Rousseau i et glødende opgør med den oplysningstænkning, han ofte associeres med.

I sit fyldige efterskrift opridser Mikkel Thorup konteksten for de forskellige tekster og forklarer Rousseaus hovedbegreber.

BOGEN INDEHOLDER:
‘Om genoprettelsen af videnskaberne og kunstarterne har bidraget til at forædle moralen’
‘Konstitutionelt projekt for Korsika’
‘Afhandling om den politiske økonomi’
‘Betragtninger over Polens styreform og dens påtænkte omdannelse’
‘Krigstilstanden’
‘Efterskrift: Om Rousseaus politiske filosofi’ ved Mikkel Thorup

"En fortræffelig samling af filosoffen Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter er nu oversat og udgivet på dansk. (...)
Denne sans for de sociale kampe om forfængelig anseelse løber igennem det fortræffelige udvalg af Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter, som idehistorikeren Mikkel Thorup har foretaget og i øvrigt forsynet med et brillant efterord.
Thorup har samlet fem klassiske tekster i bogen: Der er Rousseaus udkast til en forfatning for Korsika, hans afhandling om den politiske økonomi fra den store franske encyklopædi, betragtninger over Polens styreform, et kort essay om krigstilstanden og endelig svaret til akademiet i Dijon."
Rune Lykkeberg, Information

"Der findes næppe nogen anden forfatter, der på én gang er så knivskarp i tænkningen og dog så umiddelbart forståelig som  Rousseau
Når en bog efter 250 år virker mere vedkommende og aktuel end gårsdagens avis, så ved man, at man har med en klassiker at gøre. Og sådan er det faktisk med den samling af mindre skrifter af Jean-Jacques Rousseau , der netop er udkommet under titlen " Politiske skrifter ". Rousseaus skrifter er et skatkammer af refleksioner og principper, som enhver nutidig politiker, men måske mest af alt enhver nutidig borger kan have stor glæde af."
Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

저자 정보

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af de mest indflydelsesrige tænkere i den vestlige idéhistorie. Han blev født i Genève men levede og arbejdede det meste af sit liv i Frankrig. Han skrev en lang række vigtige værker, der har haft enorm gennemslagskraft siden, bl.a. Bekendelser, der er et af de tidligste eksempler på selvbiografi; Emile, der er det måske mest læste pædagogiske skrift overhovedet; Afhandling om uligheden, der med sine radikale bud på lighed, mennesket og samfundslivets oprindelse markerede ham som kontroversiel og radikal tænker; og ikke mindst Samfundspagten, der selv i dag er inspiration for nye tanker inden for den politiske filosofi. Efter sin død blev han hyldet som sin samtids største filosofiske geni, men også udskældt som idémanden bag den franske revolution. Selv forsøgte han i sine sidste år at trække sig tilbage fra det offentlige liv og hellige sig ensomhedens drømmerier, men hans omgivelser trak og trækker ham til stadighed ind i midten af den offentlige samtale.

이 eBook 평가

의견을 알려주세요.

읽기 정보

스마트폰 및 태블릿
AndroidiPad/iPhoneGoogle Play 북 앱을 설치하세요. 계정과 자동으로 동기화되어 어디서나 온라인 또는 오프라인으로 책을 읽을 수 있습니다.
노트북 및 컴퓨터
컴퓨터의 웹브라우저를 사용하여 Google Play에서 구매한 오디오북을 들을 수 있습니다.
eReader 및 기타 기기
Kobo eReader 등의 eBook 리더기에서 읽으려면 파일을 다운로드하여 기기로 전송해야 합니다. 지원되는 eBook 리더기로 파일을 전송하려면 고객센터에서 자세한 안내를 따르세요.